Når hjælpepakkerne løber ud, vil virksomhedsejere i massevis få problemer, og dem er MODCORONA klar til at hjælpe. Nogen vil få brug for konkret rådgivning om, hvordan de kan vende deres forretning eller udvikle en ny forretningsmodel. Andre skal have afklaret, om der er håb, eller det er slut. Her kan en samtale med en erfaren erhvervsleder være et rygstød til at komme videre.


Det var et par af budskaberne fra Stine Bosse, da hun 3. juni var inviteret i programmet ”Følg pengene” på P1. Temaet var, hvad initiativet MODCORONA går ud på. I studiet var også direktøren for virksomheden Pleaz, der via MODCORONA har fået rådgivning af Per Thau.

Indslaget om MODCORONA kan høres her https://lnkd.in/gHiR-bh – spol frem til 00:40.

Hjælp gerne med at sprede budskabet om, at der findes et tilbud om uhonoreret rådgivning til virksomheder, der er presset af coronakrisen.