MODCORONA holder IKKE ferielukket. Bank endelig på. Der er åbent. 

Virksomheder, der kan bruge rådgivning til at komme videre efter corona-nedlukningen eller ser problemer forude, når hjælpepakkerne stopper, skal endelig kontakte MODCORONA. Også hen over sommeren er sekretariatet klar til at binde virksomhedsejere sammen med bestyrelsesmedlemmer, direktører og specialister fra MODCORONA’s panel af rådgivere.

”Åbningstiden” er altså uændret i juli og august, og det er MODCORONA’s tilbud også: Virksomhedsejere kan få uhonoreret rådgivning og sparring fra erhvervsfolk, der har kompetencer inden for eksempelvis strategi, salg, kommunikation og forretningsudvikling. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

I sommerperioden vil mange rådgivere naturligvis holde ferie. Når en virksomhed henvender sig, vil sekretariatet gå i gang med at undersøge, hvem af de relevante profiler der aktuelt har hænderne fri. Derfor kan processen tage længere tid end sædvanligt – men den kører. Gør meget gerne opmærksom på, hvis det haster med at få en samtale, for så prioriteres henvendelsen.


God sommer! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *